Frederikssund, og er begunstiget med, at byen ligger ved en vestvendt kyst og dermed have ubegrænset adgang til solens gang.
Oven i dette er Frederikssund så heldig, at den har en horisont der præges af Jægersprisskovenes toppe, og dermed giver konjukturer og diverse fix punkter.
Mange gange har jeg – med udsigt til denne horisont i dagens sidste stund – fortalt mine venner om fejlen i vor talemåde: “Solen går ned”.
Og med lidt forklaring om, at det i realiteten er jordens horisont der bevæger sig op foran solskiven, har jeg lært dem, at fornemme jordens rotation i dagens sidste stund.
Når mine venner har oplevet dette bliver de tavse, hvilket er ganske forståeligt og forunderligt…
I Frederikssund kan vi således ikke alene kan følge dagens gang, men også årets gang ved at udpege de forskellige “trætoppe”, hvor aftensolen krydser horisonten. Således er Frederikssund fra naturens side givet en “Sol-Kalender”
Vi kan derfor realisere en “Sol-Kalender”, ved blot at udstikke linier i de retninger, hvor solen skærer horisontlinjen.
En vigtig linie i dette er linjen for sommersolhverv, en anden vigtig for vintersolhverv. Desuden er der linier for de måneder der ligger mellem disse to yderpunkter. En “maj/juli” linje, en “april/august” linje, en “marts/september” linje, en “februar/oktober” linje og en “januar/november” linje…
Frederikssund kan med en “installation” hvori en “Sol-Kalender” indgår, skabe sig en attraktion, der relaterede sig til byens historiske fundament, hvilket jeg i efterfølgende forklarer…
Som grundlæggende element, er det at komme til et sted, eller at forlade et sted grænseoverskridende for de fleste, og kræver en lille smule mod. Man bevæger sig fra tryghed og lidt ud i utrygheden.
Denne “utrygheds fornemmelse” og oplevelse skal skabes ved at lægge en klar glasplade ud over havnebassinet i byens havn. En glasplade hvorpå man kan gå ud og fornemme, at man står ude “på vandet”.
Bag denne plade – hvor den der vover kan gå ud – skal der på land lægges linier i de førnævnte månedsvinkler til solens skæring af horisontlinjen.
Over dette skal der rejses et stag der stolt peger mod sommer solhvervs punktet på horisonten, og på dens venstre side kan der være et mindre stag, der peger mod vintersolhvervs punktet på horisonten.
Disse stag skal sejlbeklædes i en form, således de henleder betragterens oplevelse på stævnen af et skib og dets bov spyd.
Alt i alt vil denne form for installation – der kan sammenbygges med eventuelle funktionelle bygninger – vise respekt og erkendelse af:
– De der skabte Frederikssund, – De der vovede at forlade deres skib og – De der vovede at drage derfra.
Med sejlet og “Sol-Kalender” vises der også anerkendelse af Vikingerne, der på fornemste vis brugte begge dele til at besejre verdenen…
Jeg håber projektet en dag kan blive en realitet i den by det hører til…