Pages Navigation Menu

et almindeligt menneske der har haft et ualmindeligt liv...

“Dereguleringens svøbe…”

Der hvor økonomi og kultur mødes…

Indlæg af trafikflyver Stefan G. Rasmussen – Frederikssund Rotary klub i maj 1988

 

159 dræbt ved flystyrt……!”

Fly med 97 passagerer og 20 besætningsmedlemmer savnes……!”

Svenske forretningsmænd lever livet farligt. – Charter småt ly til billige penge, hvor den tekniske- og operationelle standard er under al kritik……”

Disse overskrifter er ikke bare avisoverskrifter …… Mine herrer dette er realiteter!

”2 fly fra et østeuropæisk statsejet selskab har landet før banen på bane 22L i Københavns lufthavn, kun millimeter fra katastrofen…. og dette uden offentligheden har fået nogen information herom…!”

Men tro ikke, vi i den vestlige verden er et hak bedre. Hvor det i det ene tilfælde kan skyldes manglende udvikling, kan vi, i vor del af verden vel ikke undskylde os med mangel på teknologisk – ej heller kulturel forståelse.

Indenfor det sidste år er tre fly styrtet på grund af overis­ning…. Et fænomen der hører fyrrene til. Ikke således at ove­risningen er blevet mindre, men derimod er vor viden om dens farer efterhånden blevet kendt og tilgængelig for hele luftfartsindustrien.

MEN ……..  “DE-REGULATION”

Dette spøgelse – opfundet i U.S.A. – er nu blevet så belastende for de amerikanske myndigheder, at man i oktober og november afholdt en “public hearing”, og kendsgerningerne har vist, at en total deregulering har betydet dramatiske reduktioner i trænings- og vedligeholdelsesstandarden, og dermed en drastisk nedsættelse af flyvesikkerheden.

 

Den amerikanske “lektie” har vist, at deregulering betyder fallitter samt menneskelig destruktion af både de individuelle piloter og deres ledelser.

Det er blevet hævdet af forkæmpere for deregulering, at denne regulering ikke ville have nogen som helst indflydelse p& flyve­sikkerheden – Dette er det rene vrøvl!

TUSINDER af overtrædelser af gældende bestemmelser har i U.S.A. vist det modsatte.

Men lad os et øjeblik vende blikket mod den anden side af kloden, til Australien, hvor man i mange år har haft en deregulering af Commuter, Natfragt- og Charterindustrien.

Disse tre industrier har en modbydelig rekord:

Gennemsnitlig en flyveulykke hver 11. dag i de sidste 12 år!

De fleste af disse ulykker skyldes dårlig vedligeholdelse og træning!         Den regulerede trafik (linie-trafikken) har i sam­me tidsrum ikke haft en eneste ulykke, hvor passagerer er blevet skadet, altså 400 ulykker imod NUL.

Det viser sig, at man i den deregulerede sektor finder utallige piloter, der bryder reglerne på grund af fyringstrusler, og mange steder konstateres det, at operatørerne har nedsat deres vedligehol­delsesstandard til langt under det officielle kravniveau, da de ellers ville have blevet presset ud af industrien på grund af priskrig.

Gentlemen…. Dette er sandheden om deregulering!

Men lad os prøve et par smagsprøver på påstanden…

  • Et luftfartøj beskadiget ved et landingsuheld blev “klar­gjort” med speed-tape og plastikmasse. Fartøjet fløj deref­ter 280 kilometer med betalende passagerer!
  • De australske myndigheder fandt ved et tilfælde et tomotoret luftfartøj, som havde overtrådt 7 forskellige sikkerhedsbestemmelser inkl. en start med så megen over­vægt, at flyet ikke havde været i stand til at flyve på 1 motor, som bestemmelserne kræver i tilfælde af motorbort­fald!

og skal vi gå lidt tættere på… ?

  • Southwest Airlines blev af myndighederne idømt en bøde på 40.000 US$ for at have fløjet deres Boing-737 flåde 2.234 flights – uden at have foretaget alvorlige strukturelle reparationer. Southwest “lavede” til gengæld et overskud på 50 millioner US$ – 7 gange større end overskuddet før de­reguleringen blev indført!
  • American Airlines blev af samme myndigheder idømt en bøde på 1.5 million US$ for vedligeholdelsesovertrædelser..,.

Forestil jer – at hvis 2.000 flyvninger med alvorlige strukturelle problemer betyder en bøde på 40.000 US$ – HVAD HAR MAN SÅ “SVINDLET” MED FOR AT FA EN BØDE PA 1.5 MILLION US$?…

Produktet luftfartsselskaberne sælger – en transport fra A til B – er et yderst komplekst produkt. Mange menneskers bestræbelser og mange faktorer skal kombineres for at denne rejse bliver: – oplevelsesværd, – afvikles til tiden, og ikke mindst – sikker….

Men medens frembringelsen af dette produkt kræver mange, ligger produktansvaret hos de få, og dagens ledere må forstå, at hvis fremtiden skal lykkes for denne industri, så kræves der betydelig mere viden om luftfart, end den der tilsyneladende kan erhverves ved diverse økonomiske uddannelser…

Selvfølgelig skal luftfarten være rentabel, ingen tvivl herom. Men der er i dette sammenhæng og dette sammenspil tre parter:

Passagererne – Medarbejderne – Ledelserne

Min påstand er:

At uanset hvilken vej der vælges i tiden fremover, kommer én af parterne til at dø af det!

————————–

NOTE:

Bemærk at dette er skrevet i 1988 og alle indeholdte eksempler og tidsreferencer er i forhold til dette årstal.