Vejen til velfærd!

Er transport vejen til velfærd? …

 Ved årsskifte er det for det meste fremtidens tanker, der får lov at finde vej.  Hvorledes vil det næste år forløbe? Hvad vil det bringe?…

Ganske rigtigt konkluderede Robert Storm Petersen, at vanskeligst var det at spå når det drejede sig om fremtiden. Denne sandhed skal nu ikke afholde mig fra her ved nytåret 1995, at give et bud på fremtidens transport-infrastruktur i Danmark, og til trods for at det sikkert vil danne grobund for mangt et modangreb, vover jeg skindet her ved årsskiftet og ganske få år før vort årtusindeskifte.

 Samfundets blodårer…

Ligesom blodårerne i det menneskelige legeme er transportsystemet i et samfund af overordentlig stor betydning.  Der skal i dette findes alt fra hovedpulsårer til de fineste hårkarnet og gerne i et ligeså afstemt forhold som i vor egen krop. Hverken for lidt eller for meget – samspillet skal være perfekt.Men i samfundets transportsystem er det ikke blodlegemerne, der klarer transporten. Her er der en hel række varianter, spindende fra fodtøj til de største skibe. Det er her den reelle udfordring i transport-infrastrukturen ligger. Det at få alle disse forskellige transportenheder til at integreres i en større og sammenhængende enhed, både nationalt og internationalt.Selvom nogle foretrækker at cykle til Kina, kan de fleste sikkert godt indse, at det enkelte transportmiddel hver har sin styrke på en speciel afstand. Vi går på vore fødder hen til naboen, cykler ned i byen, kører i bil til moster Karen, flyver til de Kanariske Øer o.s.v. o.s.v. Med andre ord så handler det om, hvad der i den givne situation kan svare sig.

 Hver sin kæphest…

Desværre er det ikke sådan, vi hidtil har opbygget vort lands infrastruktur. Mange gange har det været præget af enkeltinteresser, og derfor er den overordnede prioritering fortrængt.De der sværger til kollektiv transport hader privatbilismen. Bilisterne ser surt til cyklisterne. Luftfartsfolkene vil have, at alt skal flyve, og jernbaneentusiasten så gerne det hele på skinner. Nogle er imod broer, medens andre ikke vil tunneler… Men årtiet vi befinder os i, er brydningernes årti. Det er et årti, hvor samfærdselen og samtransporten mellem lande og kontinenter vil tiltage væsentlig. Ikke nok med det. De forandringer og de anlægsarbejder, der er besluttet, vil ændre det Danske samfund mindst lige så meget som dengang, man anlagde hærvejen, eller senere da de Danske jernbaner blev etableret. Historisk har det altid vist sig, at intet sted, hvor en transportlinie er blevet lagt, har det betydet tilbagegang og stilstand. Tværtimod har det altid medført vækst og velstand.

Selvfølgelig er der andre faktorer, der er gældende for begrebet vækst og velstand, men fundamentet for et velfungerende samfund med et velfungerende erhvervsliv er samhandel og dermed samfærdsel.Derfor er vi også nød til at gøre op med os selv, om vi vil have vækst og velstand eller stagnation og stilstand.Er Ønsket vækst og velstand, er konsekvensen af dette valg, at vi skaber betingelser og vilkår for at muliggøre vækst og velstand. – Og selvom vi danskere har udviklet en helt speciel evne til at træffe beslutninger, hvor vi helst vælger alt det ubehagelige fra, så er denne Danske beslutningsmodel ikke bæredygtig….

Den der med at pille alle bærrene af lagkagen og så lade resten stå, den duer ikke mere.  I gamle dage hed det sig, at havde man sagt “A” måtte man også sige “B”.

 Danmark ændres…

Nogle af de største divergenser imellem folketingsbeslutning og “folkets” beslutning – i hvert tilfælde således som medierne fremlægger det – er de store samfundsmæssige trafikinvesteringer, der foretages i disse år.

Måske kan den næsten paradoksale modstand forklares med en usædvanlig ringe evne til, fra politisk side, at formidle forståelsen af både Storebælts- og Øresundsforbindelsens betydning for det danske samfund. Eller måske skyldes det, bare usikkerheden overfor de ændringer det vil medføre. For selvfølgelig vil de forandringer vi kommer til at opleve ikke være i alles interesse.

Men således er og fungerer demokratiet.  Demokratiet er i sin yderste konsekvens en beslutningsform, hvor ingen får deres inderste ønske opfyldt.

 DK-2005 i store træk…

Lad mig forsøge at give et bud på transportstrukturen på den anden side af årtusindeskiftet.

Storebæltsforbindelsen vil bevirke, at dansk indenrigsflyvning er en saga blot! Kun Bornholm og måske Aalborg vil være betjent af små regelmæssige flyafgange. Denne påstand betinger selvfølgelig, at de der betjener jernbanenettet, og det behøver ikke nødvendigvis at være DSB, at de har en forståelse for kundernes reelle transportbehov.

For mig drejer transport sig i bund og grund om at sælge fordelagtig tid, og ikke andet.

Dette faktum er da også grunden til at luftfragtmarkedet ved årtusindeskiftet vil være steget enormt, og med den forudsætning, at stabiliteten i det tidligere Østeuropa forankres og bibeholdes, vil Danmark være det potentielle knudepunkt for den interkontinentale luftfragt.

Det vil være oplagt at udbygge lufthavnsområdet Billund Vandel til den Europæiske nordregions fragt-transitpunkt. Anlægsinvesteringer i dette vil skabe stor vækst til det jyske, og det vil blive her, hvor luftvejen møder jernbanen og landevejen. Hvilket gøres ved at knytte transportcenter Taulov sammen med Billund. Herfra skal disse områder igen bindes sammen med Hamborg, byen der i mange år har sikret sig en førende position som bindeleddet mellem vand og landtransport.

Apropos lufthavne så vil det vise sig, at hvis Københavns Lufthavn går i intenst samarbejde med Malmø’s lufthavn Sturup, så vil de to lufthavne have rigeligt at se til bare med passagerflyvning. Det sydlige Skandinavien vil nemlig komme til at fremstå som det bedste alternative knudepunkt for spredningen af de passagerer, der fra andre kontinenter vil gæste det nye Europa.

En anden ting er, at den faste forbindelse over Øresund ikke vil kunne betjene hele det sydsvenske område.  Efter Sveriges indtræden i EU vil en del svenske og også norske virksomheder etablere sig i det sydlige Sverige, og det vil få transportmængden på færgeoverfarten Helsingborg – Helsingør til at vokse. Denne vækst i trafikmængden vil betyde, at der opstår et behov for en motorvejsstrækning fra Helsingør til Sorø. Vejen skal gå ned over Frederikssund med en ny bro over Roskilde Fjord og så hægte sig på motorvejen Køge – Storebælt. Denne nye linie vil aflaste den storkøbenhavnske trafik og samtidig vil denne linieføring trække Ørestaden lidt i nordvestlig retning. Tværvejen hedder København – Frederikssund. Der vil på den måde opstå en bedring af væksten i hele hovedstadsregionen. På den anden side af årtusindeskiftet vil færgefarten mellem Sjællands Odde og Æbeltoft ikke eksistere mere! Det vil vise sig, at den i firserne så velfungerende færgefart gjorde rigtigt, da de pludselig flyttede aktiviteterne til Grenå – Hundested. På den måde sikrede den eneste overskudsgivende Kattegatsrute sig en stor andel af trafikken mellem Sjælland og Kron-/Nordjylland. Molslinien indså, at når bilister befandt sig i området omkring Roskilde og med mål Jylland, havde den faste forbindelse over Storebælt gjort det noget betænkeligt at sætte kursen mod Odden…. I Nordjylland vil den tidligere norske fiskeindustri glæde sig over de to motorveje, og i Aalborg, Århus, og Odense vil bycentrene kun være betjent af eldrevne vare- og personkøretøjer. Den kollektive transport vil være afbalanceret med privatbefordringen, således danskerens personlige frihed og økonomiske formåen tilgodeses bedst muligt – Jo, det vil sandelig være ting til tiden.

 Prinsens gennembrud….

Således er det enhver beskåret at sende tankerne frem i tiden.  Men et er sikkert, skal visionerne blive til virkelighed, kræver det at vi tænker i store og sammenhængende enheder. Vi skal allerede i dag investere i den fremtid, vi ønsker i næste årti, og det vil være en fejlinvestering, og som tilfældet er, at lave en motorvej fra Herning til Bording for så at genoptage den et stykke på den anden side af Silkeborg.

Samfærdsel og sammenhæng i transportstrukturen skal være struktureret, og må ikke være som et blodkarsystem med blodpropper. Transportstrukturen er erhvervslivets næringssårer, og vi behøver en bred overordnet trafikpolitisk vision for at kunne realisere drømmen om velfærd.

Lad mig derfor udvide og omskrive de ord vor prins Joakim sagde da han i sommer (1995) foretog sit livs gennembrud under Storebælt.  “Danmark er blevet mindre…… – Min tilføjelse skal være: “…men nu kan det så sandelig rumme mere!”